Litterære Destinationer #1 – London


 
Har i nogensinde tænkt på byer som litterære destinationer? Som i Paris og Klokkeren fra Notre Dame? Eller New York og Den store Gatsby? For mig er det sjovt at besøge byer, som jeg kan finde beskrevet i litteraturens verden og London er en af mine yndlingsbyer, hvor jeg har været mange gange de seneste 5 år.

Når man siger London, må man hellere sige både Shakespeare, Woolf, Orwell og ikke mindst Hornby. Der er mange flere forfattere som var inspireret af denne by, men en udvælgelse var nødvendig, da indlægget ellers ville blive alt for langt og dette er første del af to. Dickens, Doyle, Travers og Smith vil blive nævnt i det næste af slagsen.

“The Globe” er et must-see når det gælder Shakespeare. I dag er det både muligt at få en rundvisning og se teater, men det er ikke den originale bygning, som ligger der i dag. Det gamle lå 230 meter fra det nuværende, som blev bygget i 1997. Det er helt bestemt et besøg værd uanset om man er fan af manden eller ej.

Woolf er en af de mest interessante forfatterinder, som jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Hendes roman “Mrs. Dalloway” blev udgivet tilbage i 1925 og det er især, når man følger Clarissa, at man ser hendes omgivelser i London. Det er fantastisk at kunne følge hendes færden gennem byen. Woolf voksede også selv op i London og det er muligt at se små plader foran hendes barndomshjem i nærheden af Hyde Park og det sted hun boede i sine ungdomsår i området Bloomsbury nord for Oxford Street.

Orwell skrev i 1933 bogen “Down and out in Paris and London” og heri beskrives hans kampe for at få et arbejde (og beholde det). Londons indbyggere beskrives utallige gange i dette lille mesterværk og det er en kort bog som kan pakkes ned i en håndbagage.

Hornby er en ny forfatter i forhold til de andre, men knalddygtig. For nylig læste jeg “Miss Blackpool”, som foregik i denne by, men flere af hans bøger finder sted i denne skønne by. “About a boy” og “High Fidelity” er skønne litterære eksempler på skildringer af samfundet i 1990’erne.

Forbinder i London med nogle af dem som jeg ikke har nævnt? Og finder i skønlitterære bøger om feriedestinationer?

 

Advertisements

3 thoughts on “Litterære Destinationer #1 – London

  1. beldenak 28. marts 2015 / 8:25

    Det er en sjov vinkel, som jeg selv dyrker. Jeg plejer altid at læse bøger fra det land, som jeg er på ferie i, og også meget gerne på originalsprog. (Det går bedre i Berlin end i Budapest!)

    Jeg bilder mig ind, at det giver en dybere forståelse for det land jeg besøger, og som minimum hygger jeg mig med at genkende nogle af de ting, som jeg har læst om.

    Michael Krarup fra Bogbrokken har lavet et “litterærligt verdenskort” hvor han har markeret, hvor de bøger, han har læst foregår.

    Jeg har skamløst snuppet ideen og lavet min egen udgave: https://www.google.dk/maps/@13.4920002,-5.3012455,3z/data=!3m1!4b1!4m2!6m1!1szFd71Xs70NIs.kUeqktud9erY?hl=da

    Like

    • Ann-Kristine 8. april 2015 / 14:18

      Mange tak for linket til det litterære verdenskort – det er godt nok smart! Jeg har det på samme måde som dig – hvis jeg kan læse originalsproget, gør jeg det. Jeg tror desværre at lidt går tabt i oversættelser og især Woolf kunne jeg ikke finde på at læse på dansk. 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s