# Litterære links – podcasts

I går faldt jeg over en blogpost og det gik op for mig, at jeg burde begynde at lytte til flere podcasts. Jeg lytter typisk til dem, når jeg træner, er på farten eller gør rent – altså tidspunkter når man ikke lige kan hive en bog frem- og jeg er ikke kommet i gang med hele det der “Jeg-hører-lige-en-bog” endnu. En dag begynder jeg nok at høre lydbøger, men indtil videre er der rigeligt med podcasts hos de to, som jeg her vil anbefale jer.

World Book Club har jeg efterhånden lyttet til i et par år og jeg er vild med hvordan de både tager klassiske forfattere og nulevende forfattere med i deres programmer. Værten hedder Harriett Gilbert og det er typisk hver måned at der kommer en ny podcast. Jeg har dog lyttet til nogle stykker, hvor de f.eks. har været til bogarrangementer som f.eks. Hay-On-Wye (hvor jeg endnu ikke har været, men helt klart skal hen). Et par råd til nogle gode podcasts inde fra dem er om Neil Gaiman, Paul Auster og Jostein Gaarder. De varer oftest mellem 50 og 55 minutter og der er både tid til spørgsmål fra læsere samt uddrag fra de bøger, som de sætter fokus på. Man kan finde disse podcasts på Itunes og de er gratis.

download

Skønlitteratur på P1 begyndte jeg først at høre for alvor sidste efterår, da jeg oplevede Rothstein som moderator på Louisiana Literature i løbet af sommeren. Sammen med Nanna Mogensen sætter han fokus på både danske forfattere, udenlandske og til tider også de store klassikere som Den Store Gatsby f.eks. En af grundene til at jeg hører denne danske podcast er at de får besøg af både store og små danske forfattere og med så mange kanoniseringer af den klassiske litteratur rundt omkring på nettet, mener jeg, at det er vigtigt at holde fast i de danske forfattere og støtte dem, da de fleste ikke formår at få samme mængde opmærksomhed. Disse podcasts varer lige under en time og kan også findes gratis på itunes.

Hvad med jer? Lytter i mest til podcasts eller lydbøger? Eller ingen af delene? 

Reklamer

4 thoughts on “# Litterære links – podcasts

  1. Anne Nikoline 4. februar 2015 / 10:43

    Godt at høre, at du også finder stor glæde i brugen af podcast. Det er virkelig et undervurderet medie.

    Like

    • Ann-Kristine 4. februar 2015 / 14:59

      Ja. Det har du helt ret i- der findes rigtig mange gode podcasts egentlig. Men også en del dårlige så det kan være svært at skelne somme tider.

      Like

  2. Mie C 7. februar 2015 / 2:23

    Jeg er fornylig begyndt at høre lydbøger på ereolen, genialt koncept, som kun kan anbefales.

    Like

    • Ann-Kristine 7. februar 2015 / 11:11

      Det vil jeg skrive mig bag øret – tak for tippet 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s