Lever af David Wagner

Lever af David Wagner, 2014. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Opr. udgivet som Leben på tysk i 2013. Antal stjerner: 5/5

Er det muligt at mærke en levers tidligere ejermand og hvordan er det at være patient i flere omgange?

Wagner har med “Lever” skrevet en bog, som sætter tankerne om livet i gang. Romanen, som i øvrigt er øvrigt er en selvbiografi, handler om tiden før og efter en levertransplantation. Patienten W. er vores jeg-fortæller og vi møder ham første gang, da han får det dårligt og må indlægges:

“Jeg ved, hvad det betyder. B., min læge, der har behandlet mig, siden jeg var tolv, har advaret mig tit nok de sidste mange år. Jeg ved, at der er gået hul på øsofagusvaricerne, åreknuderne i mit spiserør, jeg ved, at jeg nu bløder indvendig og ikke må besvime, jeg skal ringe efter en ambulance.”

Han kender sin sygdom og gennem romanen hører vi både om hans sygdom og hans kvinder gennem livet. Sygdommen blev tidligt en del af hans liv og det er langt fra hans første indlæggelse. Nogle levertransplantationer er mere succesrige end andre og vi hører om hans bekymringer, da han nogle dage gerne vil leve mange år endnu for hans lille datters skyld og andre dage tænker han, at livet måske bare burde ende, før det bliver for smertefuldt:

“Livstræthed: ikke at ville mere. Kommer i bølger. Kommer igen og igen. Kommer også til mig.”

Livet på hospitalet går sin gang og efter lang ventetid og en hjemsendelse er det endelig tid. Leveren er klar til ham og vi ser et skift i hans måde at fortælle om hverdagen på. Før transplantationen klippede han dødsannoncer ud fra aviser, da en af dem jo kunne være en mulig donor. Flere gange, efter at han har modtaget den nye lever, henvender han sig til leverens tidligere ejer, og han må også overveje, hvordan man skriver et takkebrev til donorens familie:

“Men hvordan skal jeg skrive et helt igennem upersonligt brev? Bliver det ikke et mærkeligt brev, hvis jeg ikke må skrive noget om mig selv? Hverken mit navn, min alder, navnet på byen, jeg bor i, og heller ikke mit køn. Det bliver et brev, hvor jeg er manden eller kvinden uden egenskaber.”

Wagner har med denne roman skrevet en formået at formidle et svært sygdomsforløb, så det ikke bliver hverken deprimerende eller kedeligt. Tværtimod. Bogen her er fuld af betragtninger af livet og vi hører flere sygdomshistorier undervejs, da patienten W. ofte skifter sengestuekammerater. Wagner skriver rigtig godt og det er nemt at læse denne roman, da afsnittene om de tunge ting i livet ikke er alt for lange, men fyldt med små afsnit. Som læser føler man næsten, at man selv er indlagt – alt er beskrevet i den mindste detalje, selv sygeplejerskerne og udsigten han har over Berlin.

Alt i alt en velskrevet bog om et interessant sygdomsforløb, som jeg kan anbefale til enhver. Titlen “Lever” er i øvrigt dobbelttydig, for hvordan lever man, når man er ramt af sygdom?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s