Forbudt Torsdag af Synnøve Søe

Forbudt Torsdag af Synnøve Søe, 2014. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Antal stjerner: 3/5

Hvornår finder man ud af, om man er heteroseksuel, biseksuel eller homoseksuel og hvordan kan dette påvirke ens identitet som voksen?

Synnøve Søe har med “Forbudt torsdag” skrevet en kort, erotisk roman om Henrik, som ikke helt bevidst om hvem han er og hvad han vil med livet. Allerede fra en tidlig alder begynder han at undersøge sin seksualitet og dette er en af hans tidligste erindringer, hvor han afprøvede sin seksualitet i en alder af 7 år:

“Henrik havde forklaret dem det. Han havde hørt, at nogle mænd stak deres tissemænd op i numsen på hinanden.”

Som læser spørger man sig selv om, hvordan en dreng på 7 år kan vide den slags. Hans barndomshjem kan vi mildest talt betegne som dysfunktionelt – hans mor har det med at bringe fordrukne mænd hjem og de behandler sjældent moren og Henrik særlig godt. Det er ikke altid, at moren tager sig af, at sønnen har brug for opmærksomhed og som barn må han i trange kår sove i samme soveværelse som sin mor og stedfar, der åbenlyst har sex, medens han er tilstede i værelset. Han bliver efterhånden mere og mere nysgerrig, når det gælder sex og dette ses især i skolen, hvor han stille og roligt begynder at have sex med en af de andre drenge. Heraf titlen, hvor han mødes med klassekammeraten Martin, som er den mest feminine af dem. De forsøger begge at holde det skjult for deres omgangskreds og familier og efterhånden som tiden går vælger de forskellige veje i livet. Henrik forsøger at skabe forhold til kvinder og mænd, nogle gange på samme tid, men han ved ikke helt, hvad der er bedst for ham:

“Det var forvirrende. Han var fortvivlet. Når han var sammen med en kvinde, ville han være sammen med en mand. Når han var sammen med en mand, ville han være sammen med en kvinde.”

Han ved ikke, hvad han vil og dette afsavn forsøger han at holde på afstand ved at samle fremmede op i Ørstedparken i København og lignende steder. Søe er virkelig god til at beskrive dette forvirrede menneske, men desværre bruger hun klicheer lidt for meget undervejs. Især når det gælder roden til hans problemer. Problemer med forholdet til en mor har vi ofte hørt er grunden til forvirret seksualitet og det er ærgerligt, at det nærmest er eneste grund til hans triste liv. Desuden skal man være forberedt på mange skift imellem nutid og datid og det er først til sidst, at man kan sætte det hele sammen til noget, der giver mening. Jeg ville ønske at det havde været en længere og mere sammenhængende roman – der er alt for meget handling på kun 84 sider, hvilket er en af grundene til de 3 stjerner. Det virker også som om Søe hellere vil beskrive sex end personer og Henrik kunne ellers være blevet til en ganske interessant karakter.

Alt i alt en udmærket bog, som burde have været en god del længere og have haft karakterer med mere personlighed i stedet for blot at afprøve typiske klichéer på flade karakterer. Dog er der interessante aspekter i bogen og selve sproget i bogen er så godt, at det bliver en bog, som man ikke kan lade være med at læse på én gang.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s