Smeden fra Store Wootton af J.R.R. Tolkien

Smeden fra Store Wootton af J.R.R. Tolkien, 1985. Forlaget Lina. Opr. titel Smith of Wootton Major fra 1967. Antal stjerner: 5/5

Hvor langt væk ligger Eventyrland egentlig og hvordan kan vi komme derhen?

Det ved smeden og i denne fortælling lærer vi det også. Store Wootton er stedet hvor denne fortælling foregår, men det kunne være et hvilken som helst sted egentlig. Det var især bagsiden af bogen som fik mig til at låne bogen med hjem fra biblioteket, hvor der blandt andet står: “Eventyrland ligger ikke så langt væk; men det er ikke alle beskåret at kunne tage derhen.”

Historien viser det hele fra begyndelsen – Store Wootton havde i mange år en tradition for “De Gode Børns Fest”, hvor 24 børn inviteres til en særlig fest og dette sker endda kun hvert 24.år. En ganske særlig kage skal bages hver gang og udover små gaver i denne kage findes der også en ganske speciel stjerne. Kokken, som han blot kaldes, plejede at bage denne, men en dag forlader han den lille by og hans lærling må overtage. Få år efter er det tid til denne festival igen, og det er her at vores historie for alvor begynder. Dette år bliver stjernen tilfældigvis spist af en lille dreng og han er barmhjertig med den lille gave han desuden får.

Denne giver han nemlig til en stakkels pige, som senere hen bliver hans kone. Stjernen giver ham adgang til adskillige eventyr i det såkaldte eventyrland og han drager ofte afsted. En dag skal stjernen gives videre, men hvordan kan dette ske?

Denne bog af Tolkien er egentlig for børn, men der er et godt budskab i den og den er også en fornøjelse at læse som voksen. Den relativt ukendte Pauline Baynes står bag de få, men fine illustrationer i denne lille bog, og de minder mere om middelalderlige tegninger, hvilket gør, at man som læser tænker at dette er en meget gammel historie.

Alt i alt en fin fortælling med både budskab til børn og voksne og det er bestemt en bog, som sagtens kan læses mere end en gang.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s