Elefantstenen af Oliver Zahle

Elefantstenen af Oliver Zahle, 2014. Anmeldereksemplar fra Carlsen. Antal stjerner: 5/5

Kan en sten være magisk og hvad er en Bapit-special?

Oliver Zahle har med “Elefantstenen” skrevet en fantastisk fortælling om drengen Bapit, hvis liv ikke altid er helt nemt. Han bor sammen med sin mor i Thyborøn og selvom hans mor er fra Thailand, driller børnene ham med, at han ligner en grønlænder. Hans afdøde far var fisker og det er hans onkel også. Første gang vi møder ham er han i gang med en fremlæggelse foran hans klasse – men han har valgt at præsentere sin fars stensamling, og det går desværre, som det plejer:

“‘Min far sagde, at hvis man kigger gennem hullet og virkelig, virkelig ønsker noget, så går det i opfyldelse.’ Bapit holdt hulstenen op for det ene øje og så ud på klassen. Han var i gang med sit oplæg om Noget, jeg ved noget om. Der var som sædvanlig ikke mange, der hørte efter, hvad Bapit sagde. Ingen, faktisk.”

Desværre er Bapit vant til at være usynlig i klassen, hvis de da ikke lige gør grin med ham. Denne dag ønsker han at nogen kan redde ham og pludselig bliver der banket på klassens dør. Det er en ny klassekammerat ved navn Laura og Bapit falder for hende nærmest med det samme. Men allerede kort tid efter hendes ankomst, fortæller en dreng ved navn Philip hende, at den mærkelige i klassen allerede er Bapit. Dog falder Laura og Bapit i snak en dag, hvor de støder ind i hinanden i supermarkedet. Bapit køber ind til hans såkaldte Bapit-special, som han ofte laver til aftensmad, når hans mor er på arbejde om aftenen. Denne består af toastbrød med Nutella og pålægschokolade samt et glas kakao til med lidt ekstra O’boy-pulver. En af de ting, som Bapit tit bliver drillet med, er hans krop, da han er overvægtig og en dag mener han, at nu kan det være nok. Han kigger på stenen og ønsker, at han ikke længere var Thyborøns tykkeste dyr. Pludselig dukker en elefant op foran ham, og han ved ikke helt hvad han skal tro. For er stenen magisk og kan man få alle sine ønsker opfyldt?

Zahle har her skrevet en fantastisk børnebog, som voksne også kan lære noget af. Karaktererne i bogen er lige som de skal være, kapitlerne er ikke for lange og kedelige og selvom jeg har læst den som voksen, så følte jeg alligevel, at jeg så det hele ske som barn i Thyborøn. Og dette til trods for at jeg selv er vokset op i en forstad til København. Historien virker plausibel og som læser sidder man tilbage med følelsen af at det der med at gribe livet og tage chancer, det er måske ikke så dumt.

Alt i alt en virkelig god børnebog, som egentlig også kan anbefales til voksne. Den er bestemt også velegnet til godnatlæsning for de helt små, da kapitlerne er korte og der sker lidt i hver af dem. Og som der også står i på bogens første side:

“Det er ikke alt, man ved, før man får det at vide.”

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s