Denne dag, et liv af Jens Andersen

Denne dag, et liv af Jens Andersen, 2014. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Antal stjerner: 5/5

Hvem var far til Lasse og hvordan passer titlen på denne biografi til Astrid Lindgrens liv?

Jens Andersen har med “Denne dag, et liv” skrevet en fortræffelig biografi, der tydeligvis har krævet mange ture til arkivet i Stockholm, hvor man kan finde hendes stenografiblokke, hendes udgivne bøger og ikke mindst breve og billeder. Det er ikke den første biografi om Lindgren, men det er den første, som er udgivet efter hendes død. Dette har resulteret i, at der er mere fokus på hendes affære med chefredaktøren i Vimmerby, hendes tid under 2.verdenskrig, hvordan hun promoverede sig selv igennem tiden og ikke mindst hvordan hun havde en vis rolle i Olof Palmes afgang som leder tilbage i 1976.

Andersen starter ikke med at bringe os tilbage til barndommen som det første. I stedet fokuserer han først på de brevvekslinger, der ikke er så kendte endnu, dog med en undtagelse. En brevveksling mellem Lindgren og en ung pige ved navn Sara Ljungcrantz, da denne også er blevet udgivet her i 2014. Lindgren’s ene svar til Ljungcrantz bringer os tilbage til hendes egen barndom og ungdom på gården Näs, hvor hun som ung ikke altid var lykkelig:

“Jeg fandt en lap papir (.) en, jeg skrev, da jeg var omtrent på din alder, den lå i et brev og lød sådan her: Life is not so rotten as it seems. Men jeg syntes – præcis som du – at livet var pilråddent.”

Dette citat er nøje udvalgt af Andersen, der ved hjælp af dokumenter fra arkivet påpeger den unge kvindes tidlige talent som skribent. Men livet var ikke altid ligetil for denne unge forfatterinde – et hemmeligt forhold til hendes chefredaktør førte til en søn, da hun var blot 19 år gammel. En søn, som hun måtte forlade i København hos en fosterfamilie, da hun ikke tjente nok til at kunne tage sig af ham. En søn, som først fik et stabilt liv, da hans mor blev gift med Sture Lindgren. Astrid begyndte at blive hjemmegående husmor og det var først i 1945 at hun for alvor brød igennem som forfatterinde. Andersen beskriver Sveriges reaktion på Pippi som “Pippi-psykose” og det blev hurtigt til en film. Andersen hiver både fat i de gode anmeldelser samt noget af den kritik hun også modtog for denne “uvorne unge.”

Ordene “denne dag, et liv” stødte Lindgren på allerede i sine unge år, da hun i 1925 var på tur med sine veninder. Her besøgte de forfatterinden Ellen Key, som havde disse ord skrevet på vægge i hendes hus. Disse ord blev Lindgrens form for mantra og hun gentog disse ord i flere af hendes værker, blandt andet i “Vi på Krageøen”, hvor faderen forklarer hvad sætningen egentlig betyder:

“At man skal leve dagen i dag, som om man kun havde den. At man skal tage vare på hvert eneste øjeblik og mærke, at man virkelig lever.”

Jens Andersen har i denne biografi virkelig fundet frem til dokumenter og historier, som mange hardcore-fans ikke engang kender til. Han fortæller hendes historie på en god måde, og man kan på sin vis se den som en fortsættelse til Margareta Strömstedts biografi fra 1977. Hans udvælgelse har medvirket til at man som læser virkelig føler, at man nu ved hvem hun var, denne fantastiske forfatter. Hendes syn på livet var ikke helt som andres og ordene, som han slutter bogen på, er virkelig perfekte til at opsummere hele denne bog:

“Hvilken dag, hvilket liv.”

Advertisements

One thought on “Denne dag, et liv af Jens Andersen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s